Klubben / Information / Sikkerhedsregler på NVR´s område

Sikkerhedsregler på NVR´s område

For at kunne være en klub under Dansk Ride Forbund skal klubben have udformet et sæt sikkerhedsregler, der er kendt af klubbens medlemmer og implementeret i klubbens dagligdag. Sikkerhedsreglerne er et supplement til det sportslige reglement og kan aldrig underkende dette. Klubben er ansvarlig for at sikkerhedsreglerne håndhæves på klubbens faciliteter/tilhørssted og kan kun undtagelsesvis give sine medlemmer dispensation herfor, hvis medlemmet med en lægeerklæring kan dokumentere ikke at have mulighed for at efterleve sikkerhedsreglerne. Medlemmer der vælger ikke at efterleve klubbens sikkerhedsregler kan efter en skriftlig advarsel indstilles til eksklusion af klubben jf. klubbens vedtægter.

Krav til alle klubbens medlemmer, som altid skal overholdes ved ophold på klubbens anlæg:

- Bær godkendt ridehjelm under ridning – undtaget herfra er ryttere der rider med hat i dressur

- Bær sikkerhedsmæssigt korrekt fodtøj under ridning og håndtering af hesten

- Bær sikkerhedsvest ved springning hvis du er under 18 år

- Bær sko under ridning der er beregnet hertil

- Fastgør dig aldrig til hesten ved f.eks. at vikle træktov rundt om hånden eller livet

- Før altid en hest i trense eller træktov

- Alle hunde skal være i kort snor, også til hverdag.

Nordvestsjællands Rideklub | Madesøvej 23, 4470 Svebølle - Denmark | Nordvestsj-rideklub@hotmail.com